Shotokan

I starten af 1920erne grundlagde Sensei Gichin Funakoshi Shotokan stilarten. Han grundlagde den efter at have trænet Shorei-Ryu og Shorin-Ryu, der begge var meget populære karate stilarter på Okinawa. 

Sensei Funakoshi’s første elever navngav den første dojo ”Shoto-Kan”. Gichin Funakoshi’s kunstnernavn var ”Shoto” og ”Kan” kunne oversættes med ”hus”, altså Shoto’s hus. Shotokan blev efterfølgende brugt til at betegne den stilart Funakoshi havde grundlagt.

Karate - Tom hånd

På japansk betyder karate "Tom Hånd" - kunsten at forsvare sig selv uden våben. Karate handler om selvforsvar, effektive teknikker med det der er til rådighed at forsvare sig med, nemlig ens egen krop.

Karate - 3 elementer

Karate består af tre elementer: Kihon (basistræning), Kata (formtræning) og Kumite (kamptræning).

Kihon (grundlag) forkuserer på basisform og teknik, mange repetitioner der skal sikre at man kan reagere uden at skulle tænke samt at perfektionere teknikkerne så de bliver så effektive som muligt.

Kata (form eller figur, dagligdags rutiner i Japan er også kata) er formeringer, fastsatte mønstre (kamp mod usynlig modstander). Kata indeholder alle de teknikker vi får brug for at kunne forsvare os samtidig med at vi lærer at bevæge os dynamisk og udvikler vores teknikker mod mere effektivitet.

Kumite (krydser hænder) er kamp simulering i mange former og niveauer. Vi starter fra dag et med meget kontrolleret kumite med makker og som eleven bliver dygtigere bliver kumite mere frit og stiller større krav til den enkeltes formåen. Til alle niveauer hører forskellige kampstrategier som vi kontinuert træner i. Vi træner blandt andet med puder og handsker, alt sammen for at vores selvforsvarsteknikker skal blive så effektive og anvendbare som muligt.

Mental træning

Vi træner både fysisk og mentalt. Træning starter og slutter altid med en kort meditation hvor man kan forberede sig på at give sit bedste og efter træningen komme tilbage i en mere afslappet tilstand og måske tænke over træningen. Den metale træning ligger derudover i den måde vi træner og motiverer den enkelte elev ved at de forbedrer sig og opnår større forståelse.

Fysisk træning

I karate træner vi hele kroppen, grundtræningen indeholder både kredsløbs-, udholdens- og styrketræning. Herudover arbejder vi også med vigtige områder som, smidighed, balance, koordination, hurtighed og reaktionsevne. Psyken styrkes gradvis og det samme gør evnen til at koncentrerer sig. Denne kombination af fysisk og psykisk træning, er med til at give eleven en alsidig udvikling – og give karaten en dybere mening og et bedre velvære i det daglige.

 

Vi takker vore sponsorer

Gentofte Shotokan Karate-Do Kai

Ordruphallen, Ejgårdsvej 11, 2920 Charlottenlund